Campanula har siden 1974 været en hovedkultur på Gartneriet Thoruplund. Campanula er en staude, der stammer fra de sydeuropæiske bjerge, som gennem intensivt forædlingsarbejde er udviklet til en potteplante. Campanula sælges både som ude og indendørs potteplante og egner sig efter afblomstring fortræffeligt til udplantning i haven (kan overvintre uden problemer).
Campanula Ocean® – nu i 3 farver
Thoruplund har taget et stort skridt ind i fremtiden med udvikling af 3 nye kloner af Campanula ‘Ocean’®:
– White ‘Ocean’®, Blue ‘Ocean’® og Deep Blue ‘Ocean’®
De nye kloner udmærker sig ved at blive produceret markant mere bæredygtigt, idet der anvendes 60 % mindre miljøbelastende stoffer. Planterne er stadig meget kompakte med super god knopning , lang holdbarhed og garanteret vinterhårdføre.
Som et resultat af de nye knoner er Thoruplunds “score” på MPS-systemet meget højt og klassificeret som “A” gartneri – se nyeste certificering under produktion og miljø.